Lille Torv 4
8000 Aarhus C
86 12 03 11
Banegårdspladsen 16
8000 Aarhus C
86 12 03 16
Kontakt os på:
webshop@kaffe-the.dk
Om os
Hos os i Hans & Grete træder du ind i en verden, hvor tiden står stille for en stund og duften af friskristet kaffe og aromatisk the fylder rummet.
Vores lille butik har siden 1907 lagt i hjertet af Aarhus, og selvom verden udenfor har haft travlt med at ændre sig, kan du hos os træde ind i en lille tidslomme. Vi har holdt fast i det vigtigste: god kvalitet, friske varer og den personlige relation.
Vi sætter en stor ære i at vide alt om de varer vi sælger og at kunne give netop dig den bedste vejledning omkring disse. Uanset om du besøger os i den fysiske butik eller handler her på webshoppen, er det de samme hænder der pakker varerne til dig.
Når du handler hos os online, printer vi selv din ordre, finder kurven frem og går en tur rundt i butikken, for at pakke dine varer med omhu. Herved er hver eneste ordre pakket personligt direkte fra butikken, præcis som hvis du selv stod ved disken!
Vi sætter stor pris på at du støtter små lokale virksomheder som vores og glæder os til at pakke en skøn the- eller kaffeordre til dig.